Chili kan være en fantastisk måde at tilføre en varm og stærk smag til diverse retter, og den bruges i høj grad i mange forskellige køkkener. Her har vi dog samlet en liste over nogle chilier, som du nok ikke skal begynde at komme i wokretterne derhjemme. Vi har nemlig lavet en liste over verdens stærkeste chilier, som man virkelig får varmen af.

Hvad er verdens stærkeste chili

Pepper X - Verdens stærkeste chili

Verdens stærkeste chili er i øjeblikket Pepper X, med en gennemsnitlig Scoville-styrke på 3.180.000 SHU.

Top 10 stærkeste chili

Chiliers styrke måles i Scoville (SHU), som altså fortæller noget om, hvor høj koncentrationen af stoffet capsaicin i grøntsagen eller frugten. Det er dette stof, der påvirker tungen, mundens og hudens nerver til at føle varme og smerte, som om vi brændte os. Så jo højere på Scoville-skalaen en chili er, jo stærkere føles den altså.

I dag findes der mange, der udvikler chilier til det formål at de skal være stærke. Derfor kommer der relativt ofte nye varianter på listen, som sprænger skalaen. Nogle stærke chilier skabes også ved et tilfælde, hvor man eksempelvis forsøger at skabe en meget smuk chili.

Her får du listen over de 10 stærkeste chilier i verden:

  1. Pepper X: 3.180.000 SHU (uofficiel)
  2. Dragon’s Breath: 2.480.000 SHU
  3. Carolina Reaper: 2.200.000 SHU
  4. Trinidad Moruga Scorpion: 2.009.231 SHU
  5. 7 Pot Douglah: 1.853.396 SHU
  6. 7 Pot Primo: 1.473.480 SHU
  7. Trinidad Scorpion Butch T: 1.463.700 SHU
  8. Komodo Dragon: 1.400.000 SHU
  9. Naga Viper: 1.382.118 SHU
  10. 7 Pot Brain Strain: 1.350.000 SHU

For at sætte tallene lidt i perspektiv, så ligger en almindelig Jalapeno, som de fleste af os nok kender og har smagt, på ca. 6.000-8.000 SHU. Når vi ser på den stærkeste chili i verden, så er den altså ikke mindre 400-500 gange stærkere! Læg dog mærke til, at der ud for 1. pladsens værdi står uofficiel. Det skyldes, at Pepper X endnu ikke officielt har fået målt sin SHU-værdi, så den helt officielt kan få status som verdens stærkeste chili.

Hvor mange chiliarter og sorter findes der?Stærk chili

I dag avles fem arter af chili. Det gælder bl.a. Capsicum annuum, som inkluderer nogle af de mest kendte og almindelige varianter som fx peberfrugt, cayenne og jalapeno.

  • Capsicum annuum (fx. peberfrugt, cayenne og jalapeno)
  • Capsicum frutescens (fx tabasco)
  • Capsicum chinense (fx habanero)
  • Capsicum pubescens (fx rocoto)
  • Capsicum baccatum (fx aji chilier)

Der findes altså et hav af forskellige typer af chili under hver art, og derfor kan man i dag finde omkring 400 varianter af chilier og peberfrugter. Faktisk udgør chiliproduktionen omkring 16% af verdens madproduktion, hvilket siger noget om, hvor populært det er. Listen over indeholder dog ikke nogen af de typer, man går og spiser til hverdag.

Ofte stillede spørgsmål om chili

Er chili sundt?

Ja, chili har mange sundhedsmæssige fordele. De er rige på antioxidanter, vitaminer og mineraler, som kan styrke immunforsvaret, forbedre fordøjelsen og reducere risikoen for hjerte-kar-sygdomme.

Hvordan tørrer man chili?

Der er flere måder at tørre chili på:

  • I ovnen: Forvarm ovnen til 50°C. Læg chili på en bageplade foret med bagepapir og tør i 2-4 timer, eller indtil de er sprøde.
  • I en dehydrator: Følg instruktionerne for din dehydrator.
  • I solen: Læg chili på en rist eller et net og lad dem tørre i solen i 2-3 dage, eller indtil de er sprøde.

Er chili en frugt?

Ja, chili er en frugt, da de stammer fra blomsten på en chiliplante. Botaniskt set er de en bær.

Hvordan sylter man chili?

Der er mange forskellige opskrifter på syltede chili. Her er en grundlæggende opskrift:

  • Skyl chili og skær dem i skiver.
  • Bring eddike, vand, sukker og krydderier i kog i en gryde.
  • Tilsæt chili og kog i 5 minutter.
  • Hæld chili og lagen i steriliserede glas.
  • Luk glassene og opbevar dem i køleskabet.

Husk at:

  • Brug altid friske, modne chili.
  • Vask dine hænder grundigt før du håndterer chili.
  • Brug handsker, hvis du er følsom over for chili.
  • Opbevar tørrede chili i et lufttæt beholder på et køligt, mørkt sted.
  • Opbevar syltede chili i køleskabet.